Den Åbne Dør - for unge eller forældre

Få hurtig samtalerådgivning, når noget fylder og er svært i hverdagen.

Samtalen bliver ikke registreret nogen steder, og du forpligter dig ikke til noget. Det er gratis, og du bestemmer selv, hvad du vil tale om.

Hvem kan bruge Den Åbne Dør?

Den Åbne Dør er for:

  • Unge mellem 12-25 år, der har brug for en tryg og neutral voksen at tale med
  • Forældre og andre voksne, der har bekymringer om et barn eller en ung

Hvad kan vi tale om?

Du kan tale med os om det, der går dig på - uanset hvad. Tag kontakt, hvis du er bekymret, presset, har mistet modet eller generelt går gennem en svær periode. Det kan også være du har for hjælp til at løse nogle konkrete problemer?

Rådgiveren lytter, stiller spørgsmål og hjælper dig med at få overblik over din situation og dine muligheder. Nogle har brug for én samtale – andre får flere.

Efter det rådgivende forløb er der mulighed for op til 12 behandlingssamtaler for den unge.

I tilbud som Den Åbne Dør er det en psykolog eller en pædagog med psykoterapeutisk uddannelse, du taler med. Samtalen er anonym og fortrolig, og rådgiveren hjælper dig videre i din situation.

Kom forbi, ring eller mail

Du behøver ikke give os oplysninger om, hvem du eller dit barn er. Mød op i Det Åbne Hus - eller ring i åbningstiden.

Hør fra unge, der har brugt Den Åbne Dør

Klik på videoen

Det Åbne Hus

- Få hurtig hjælp. Kom forbi, ring eller send mail til os.

Tlf. 20 56 16 32
Mandag kl. 16:00 - 18:00
Onsdag kl. 14:00 - 16:00
Fredag  kl. 12:00 - 14:00

Åben Rådgivning Aabenraadgivning@alleroed.dk
Den Åbne Dør: Daad@alleroed.dk

Det Åbne Hus 
- Åben Rådgivning
- Den Åbne Dør 

Frederiksborgvej 63, 1. sal
3450 Allerød 

Log på med MitID, hvis du vil sende mail med følsomme data (Digital Post)

Skriv via Borger.dk (Borger)

Læs hvordan du sender Digital Post på Borger.dk 

Den Sociale Døgnvagt - via Nordsjælland politi

49 27 14 48 (der er døgnåbent)