Vestre Hus Børnenaturcenter

På naturskolen kan børn fra skoler og daginstitutioner opleve naturens gang gennem årstiderne.

Vestre Hus Børnenaturcenter er en naturskole i Ravnsholt Skov, drevet af Allerød Kommune. Centeret er målrettet daginstitutioner, skoler og SFO’er, der har købt andel og tilbyder både åbne aktiviteter og planlagte undervisningsforløb med naturvejleder.

Tag børnene med på opdagelse i naturen, mød dyr, og deltag i leg og læring sammen under åben himmel. 

Om Vestre Hus

Vestre Hus er målrettet daginstitutioner, skoler og SFO’er, der har en andel i centeret.

  • Jeres institution skal i udgangspunktet være en del af andelsordningen for at benytte faciliteterne. 
  • Institutioner i Allerød Kommune, som ikke er andelsbrugere, kan købe sig til enkeltarrangementer.
  • Centret udlejes ikke til private formål.
  • Udendørsarealerne kan gratis benyttes af alle.

Andele

Priser for en årlig andel: 

  • Kommuneskoler:   kr. 2.500,- pa.
  • Børneinstitutioner: kr.    800,- pa.

Enkeltarrangementer

Institutioner indenfor Allerød Kommune, som ikke er andelsbrugere kan købe enkeltarrangementer, som koster kr. 500,- pr. gang.

Forældrearrangementer

Andelsbrugere kan holde forældrearrangementer på stedet. Prisen er kr. 500,- pr. gang.

Arrangementer 

Arrangementer kan f.eks. være ture i skoven med vejleder, som er tematiseret efter årstid, interesser og aldersgruppe. Det kan også være indendørssysler såsom fremstilling af skum- eller perledyr eller naturfortælling.

Bookes direkte med Vestre Hus Børnenaturcenter, gerne telefonisk.

Daginstitutioner med andel
  • Daginstitutionerne med en andel kan rullende forudbestille 2 arrangementer.
  • Når ét af arrangementerne er afholdt, kan man bestille et nyt.
  • Der kan ikke garanteres et fast antal arrangementer for hver institution. Det gennemsnitlige antal arrangementer pr. institution ligger på knap 3 om året.
Skoler med andel
  • Hver klasse kan få op til 2 arrangementer årligt.
  • Skolerne får i gennemsnit 11 arrangementer hver om året, mange dog uden vejleder.

Lån af udstyr og lokaler

  • Alle andelsbrugere er velkomne til at låne udstyr og lokaler til selvkørende aktiviteter.
  • Der er ikke sat begrænsning. Ring blot i forvejen og hør, om der er plads.

Aktiviteter og oplevelser

  • Guidede ture med naturvejleder: Book en tur med naturvejleder Judith Sølvkjær, der tilbyder temabaserede ture tilpasset alderstrin og læringsmål. 
  • Selvstændige ture: Institutioner med andel i Vestre Hus kan låne udstyr og faciliteter til egne naturaktiviteter. 
  • Offentlige arrangementer: Et par gange om året afholdes der åbne arrangementer med sæsonaktiviteter for alle interesserede. 
  • Dyreliv: Oplev og lær om de dyr, der findes i området omkring naturcenteret.

Praktisk information

Centeret er primært for institutioner med andel i centeret, men det muligt for institutioner i Allerød Kommune at købe sig til enkeltarrangementer.

Faciliteterne inkluderer mulighed for at spise medbragt mad og adgang til toiletter. 

Der er mange muligheder for at tematisere ture med naturvejleder. Kontakt os gerne, hvis om specifikke ønsker.

Find inspiration i turkataloget som kommer i 2026.

Skovløberhuset er den gule mustensbygning, man passerer, lige når man kommer ind på grunden.

I huset er der et lille køkken med elkoger, ovn og komfur, der er et toilet og en lille stue med enkelte materialer såsom bøger eller papir og tegnematerialer. Huset kan lånes af andelsbrugerne. 

I økobasen kan I låne: 
  • fiskenet, akvarier og andet udstyr til at undersøge vandhullet
  • materialer til at undersøge kriblekrabledyr i skovbunden
  • knive, save mm. til grøn sløjd
  • aktivitetskasser med naturlege
  • inspiration til naturaktiviteter

Vestre Hus Børnenaturcenter

Naturvejleder Judith Sølvkjær

Tlf.: 21 12 09 06

Jsoe@alleroed.dk

Vestre Hus Børnenaturcenter
Mørkebakkevej 1
3450 Allerød